Har du nogensinde overvejet, om din virksomheds tilgang til talentudvikling trænger til et eftersyn?
I forbindelse med mit job som ledelsesrådgiver hjælper jeg ofte vores kunder med medarbejderudvikling. De fleste virksomheder har en eller anden form for uformel eller formel talentudvikling. Og der er ingen tvivl om at der er masser af gode resultater ved at satse på talenter, men der er også en downside.
Jeg oplever ofte at man i topledelserne glemmer de “ikke-udvalgte” medarbejdere. De mange ressourcer, man bruger på talenterne (øget opmærksomhed og mere uddannelse) gør selvfølgelig, at de udvalgte talenter performer bedre – men hvem ville ikke gøre det? 😉
Omvendt kan den “elitære” udvælgelse af talenter, gøre det endnu sværere for de ikke-udvalgte medarbejdere, fordi de alt andet lige har, svært ved at performe ligeså godt som de udvalgte talenter, alene af den grund at de ikke får samme opmærksomhed og ressourcer. De ikke-udvalgte talenter føler sig overset og dedikerer sig ofte ikke i samme grad til virksomheden eller finder en anden arbejdsplads, hvor de føler sig mere værdsat. Det er jo ikke i virksomhedens interesse.
Derfor vil det ofte give mening at se på alle medarbejderes potentiale, fremfor at fokusere på de få. Sammen med vores kunder, er vi lykkedes med at løse problemerne ved at invitere/inkludere flere, hvis ikke alle medarbejdere med, i fx ledelsesudviklingsprogrammer. Ideen om at man udvikler specielt talentfulde medarbejdere endnu mere, er for mig at se ofte en gammeldags og ekskluderende tilgang til medarbejderudvikling. Hvem definerer egentlig hvad talent er for den enkelte virksomhed? Jeg ser ofte at ledelsen reproducerer sig selv, og det kan selvfølgelig være godt. Men ofte ikke godt nok…….
Den 3. september 2024 holder jeg et morgenmøde, hvor jeg har inviteret Billy Adamsen, der blandt andet forsker i talentudvikling og arbejdsidentitet. Sammen vender vi blikket mod en anden tilgang til medarbejderudvikling.
Billy deler indsigter fra sin forskning, mens jeg supplerer med erfaringer og cases.
Dato: 3. september 2024
Tid: 8.30 – 10.00
Sted: BLOXHUB, Bryghuspladsen 8 1473 København (Opgang C, 3. sal – Arena)
Morgenmødet er gratis, men pladserne er begrænsede og fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Tilmelding: Send en mail til josephine@wedocommunication.dk for at få en plads.
Vi glæder os til at se dig til en morgen fuld af ny viden og spændende samtaler.